Citronkage med marengs

CITRONKAGE MED MARENGS

En frisk og fin kage som jeg havde med i sommerhus med familien. En virkelig lækker citronkage!  Jeg bagte citronkagen derhjemme og så medbragte jeg flormelis og æggehvider til sommerhuset. Jeg piskede æggehvider og flormelis til marengs og så pyntede jeg den syrlige kage med den søde marengs. Jeg havde selvfølgelig også min gasbrænder med og jeg brændte forsigtigt marengsen.

Det var første gang jeg lavede den her kage. Jeg var virkelig glad for resultatet! Smag og udseende blev helt perfekt. Min familie var vilde med kagen og hele gasbrænder-ild-showet.  Så ja, Her er min opskrift. Jeg håber, I kan lide den lige så meget som jeg kan.

Citronkage med marengs – opskrift

 Ingredienser – 1 stk. rund citronkage i en stor springform (ca. 24 cm):

70 gram mælk
4 æg
1 æggeblomme
2 tsk vaniljesukker
30 gram citronsaft (saft fra en lille citron)
210 gram hvedemel
15 Maizena majsstivelse
1,5 tsk bagepulver
0,25 tsk salt
225 sukker
1,5 spsk citronskal
280 gram smør

Sådan gør du:
Tænd en ovn: 175 grader
I en skål: Bland mælk, æg, æggeblomme, vaniljesukker og citronsaft
I en anden skål: Bland og si hvedemel, majsstivelse, bagepulver og salt sammen. Tilsæt sukker og citronskal.
Tilsæt smør og ægge-blandingen til de tørre ingredienser lidt ad gangen. Pisk med el-pisker.
Hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir
Bag kagen i ca. 40 minutter ved 175 grader

Afkøl kagen inden du laver marengs

Marengs – opskrift
Ingredienser:

3 æggehvider (90 gram æggehvider)
135 gram flormelis

Pisk æggehvider og flormelis til en stiv marengs.
Fyld en sprøjtepose med tyl med marengs og pynt den afkølede kage.
Brænd med gasbrænder. Server og spis!

citronkage marengs opskrift (1) citronkage marengs opskrift (6) citronkage marengs opskrift (7) citronkage marengs opskrift (2)

Leave a Reply