De bedste koldhævede kanelsnegle

Verdens bedste kanelsnegle, just saying

Lækre og svampede og fyldt med med masser af kanel-snask

Perfekte som morgen-/brunch-dessert da det meste forberedes aftenen inden

Koldhævningen gør også kanelsneglene utroligt nemme at skære ud og de bliver derfor utroligt flotte

kanelsnegle koldhævede (2)

Koldhævede kanelsnegle  – opskrift

Ingredienser – ca. 18 stk:

Dej:

15 gram gær

2 æg

1 tsk vaniljesukker eller korn fra en halv vaniljestang

1 spsk. stødt kanel

0,5 spsk. stødt kardemomme

60 g. sukker

1,5  dl. mælk

0,25 spsk. salt

100 g. blødt smør

475 gram hvedemel

Fyld:

140 gram blødt smør

110 gram sukker

1 spsk. kanel

Pensling:
1 æggeblomme

 Dej:

  • Gæren smuldres i en skål
  • Tilsæt æg, vanilje, kanel, kardemomme og sukker
  • Lun mælken i gryden og tilsæt salt i mælken
  • Hæld mælk og salt ned i skålen med de andre ingredienser
  • Tilsæt smørret
  • Tilsæt melet lidt af gangen. Ælt dejen.
  • Lad dejen hvile på et meldrysset køkkenbord med et klæde over i ca. 20 minutter

Fyld og klargøring af kanelsnegle-roulade:

  • Bland smør, sukker og kanel med elpisker
  • Rul derefter dejen ud (ca. 35×50) – undgå at bruge for meget mel
  • Fordel kanel-fyldet på dejen
  • Rul det hele sammen til en roulade
  • Pak kanelsnegle-rouladen ind i bagepapir og derefter sølvpapir
  • Stil den i køleskabet natten over

Næste dag:

  • Skær rouladen til ca 18 kanelsnegle
  • Læg dem på bagepapir eller på papirsmuffinforme
  • Lad dem hæve lunt og overdækket i 45-60 minutter
  • Pensl dem med æggeblomme
  • Bag dem i 15-17 minutter – de skal være let gyldne
  • Afkøl dem på en bagerist. Spis dem gerne friske og lune!
  • Pynt evt. med glasur og frysetørrede hindbær eller smeltet chokolade

 kanelsnegle koldhævede (1) kanelsnegle koldhævede (7) kanelsnegle koldhævede (6) kanelsnegle koldhævede (8)  kanelsnegle koldhævede (4) kanelsnegle koldhævede (3)

Leave a Reply