Drømme-karamel-kakao-kage

En virkelig lækker og flot kage, som er perfekt til når man er tvunget til at have kage med på arbejde eller i skole. Kombinationen af kakao, karamel, kokos og kaffe er fantastisk. Jeg bagte den i anledningen af min fødselsdag, og jeg havde den med på job! Mine kollegaer var meget glade.

Min drømme-karamel-kakao-kage-opskrift er til ca. 950-1.000 cm^2 kage. Jeg bagte den i en bageform som var ca. 25cm x 40cm. Kagen består af 3 dele:

En kakaokage

Et karamel-lag

Verdens bedste kakao-drømmekagetopping

Kagen – Ingredienser:

225 gram smør (skal smeltes)
3 æg
400 gram sukker
30 gram Maizena majsstivelse (kan erstattes med hvedemel)
370 gram hvedemel
3,5 tsk bagepulver
3 tsk vanilje
20 gram kakao (hvis du ønsker en chokoladekage: tilsæt mere kakao + evt. grofthakket chokolade)
knivspids salt
2,25 dl mælk

Sådan gør du:

Tænd ovnen: 175 grader

I en lille gryde: Smelt smørret.
I en skål: Bland og si de tørre ingredienser sammen.
I en stor skål: Pisk æg og sukker luftigt.
Rør de tørre ingredienser i æggesukker-blandingen. Tilsæt det smeltede smør.  Til sidst tilsættes mælk. Rør det hele til en ensartet dej.

Hæld dejen i en kageform, ca. 25cm x 40cm, beklædt med bagepapir.

Bag kagen i ca. 25-30 min ved 175 grader

Lad kage køle af.

Karamel – ingredienser

2 dåser kondenseret mælk
120 gram lys sirup
80 gram smør, saltet
lidt salt

Sådan gør du:

Hæld kondenseret mælk, smør og sirup i en lille gryde. Smelt blandingen ved lav varme
Lad det derefter koge op under konstant omrøring – DEN MÅ IKKE BRÆNDE PÅ!
Skru ned. Lad gryden stå ved middel-varme i ca. 10 minutter
Karamellen skal blive tykkere.

Når kagen er ude af ovnen og karamelmassen er klar: Hæld/fordel karamellen over kagen

Verdens bedste kakao-drømmekagetopping – ingredienser:

140 gram smør
115 gram drikkeklar kaffe
330 gram sukker
3 tsk vaniljesukker
170 gram kokos-“mel”
60 gram kakao
knivspids salt

Sådan gør du:

Smørret smeltes i en lille gryde og hældes derefter i en skål.
De resterende ingredienser tilsættes og det hele røres.
Toppingen smøres ud over kagen.

Kakaokage med karamel og drømmetopping (12) Kakaokage med karamel og drømmetopping (4)

Leave a Reply