Æble-vanilje-kompot

I KBH findes en fantastisk grød-bar. Denne grød-bar hedder GRØD. Jeg besøgte deres grød-bar i  Jægersborggade hvor jeg smagte en grød toppet med granola, æble-vanilje-kompot og skyr. OG jeg var helt vild med det. Se et billede af grøden ved at klikke HER – eller tjek GRØD’s regram af mit billede HER, wuhu! Blandingen af en lækre grød, den sprøde granola, den søde, friske kompot og den kolde, bløde skyr var helt utrolig lækker. Derfor blev jeg nødt til at eksperimentere med ÆBLE-VANILJE-KOMPOT. Og her er det rigtig gode resultat. Det er ret nemt – prøv selv!

IMG_4743

æbleopskrift

Ingredienser:

  • 10 dele skrællede æbler skåret i tynde både/skiver (i gram)
  • 1 del rørsukker (i gram)
  • Vand (start med en 0,5 – 1 dl og tilsæt mere hvis kompotten bliver “tør”)
  • Korn og stang fra 1 eller en 1/2 vaniljestang
  • Evt. lidt kanel

HJÆLP til udregning af af rørsukker i forhold til æbler:
Hvis du f.eks. har 500 gram skrællede æbler skåret i tynde både/skiver så skal du bruge 50 gram rørsukker. Eller 300 gram æble og 30 gram rørsukker. Eller 630 gram æble og 63 gram rørsukker. Du skal altså bare gange x gram æble med 0,1 for at få mængden af rørsukker. Det er simpelt nok!

Sådan gør du:

  • Skræl æblerne. Fjern kernehuset. Skær æblerne i tynde skiver.
  • Vej æblebådene og udregn mængden af rørsukker.
  • Hæld æblebåde, rørsukker og vand (og evt. kanel) i en gryde.
  • Fjern kornene fra vaniljestangen og tilsæt både korn OG den brugte vaniljestang i gryden
  • Opvarm gryden (svag/middel varme). Jeg plejer at bruge et låg til gryden i starten.
  • HAV TÅLMODIGHED og vent til at kompotten har den konsistens som du gerne vil have. Fjern eventuelt låget hvis der er for meget væske eller tilsæt mere vand hvis kompotten er for tør.
  • Afkøl den færdige kompot og opbevar den i køleskab sammen med den brugte vaniljestang
  • Spis den afkølede kompot ovenpå grød, skyr, yoghurt og lign.

IMG_4489

Leave a Reply