Mazarinkage

Disse mazarinkager blev bagt i anledningen af en påsketur i sommerhus – og de var et hit!

De har en helt fantastisk konsistens og en tilpas smag af marcipan.

Utrolig lækker kage som nemt kan pyntes på alle mulige måder.

Jeg pyntede den ene kage med smeltet chokolade og grønne påskeæg. Sådan lidt rustikt.

Den anden pyntede jeg lidt finere. Den fik grøn glasur, hvid drys, lidt smeltet chokolade og en masse påskeæg.

Jeg synes personligt at de blev virkelig fine og virkelig velsmagende.

1 grøn

Opskrift – 2 x mindre mazarinkager eller en stor mazarinkage

Ingredienser:
• 250 g smør, meget blødt
• 250 g revet marcipan
• 250 g sukker
• 12 gram maizena majsstivelse (alternativ = 12 gram mel)
• 68 gram mel
• 6 æg
• 10-15 gram citronsaft

Forme: 2 små springforme (diameter på 16 cm) ELLER en rigtig stor springform

Fremgangsmåde:
1. Ovnen tændes: 200 grader.
2. Smør, sukker og revet marcipan blandes/piskes i en skål.
3. Derefter tilsættes et æg ad gangen. Der piskes efter hvert æg.
4. Til sidst tilsættes melet. Det hele piskes med elpisker til en ensartet masse
5. Kom bagepapir i bunden af en springform. Smør bagepapir og springformens sider med smør. Drys lidt mel over springformen med en si.
6. Hæld dejen i springformene/springformen
7. Kagen bages i normal ovn i ca. 25-40 minutter. Tjek kagen med en kødnål/gaffel.
8. Lad kagen køle af.
9. Pynt kagen med f.eks. smeltet chokolade , chokoladeganache, glasur, påskeæg, slik og/eller lign.

mazarinkage påskekage mazarinkage påskekage mazarinkage påskekage

Leave a Reply